Søg

Indendørs

En, to, tre - nu! Alle de skønne attraktioner i Mr. Scandis Funpark kan bruges af legebørn i alle aldre - stor eller små, unge eller gamle. Det meste kan også dine forældre, bedsteforældre og andre vokse lege på og spille med, på den måde bliver opholdet i legeverdenen til en dejlig oplevelse for alle. Der er kun én ting, du skal huske: skoene skal af, vi leger på strømpesokker, hvis du vil drøne rundt i indendørsområdet. Uanset vejret kan du boltre dig, klatre, slingre, blævre og gi' den gas fra alle sider, hvadenten du afprøver klatrebjerget, rulle-rutsjebanen, klatretårnet, kartbanen, blævrebjerget og meget mere - bare gå til den!

Sumobrydning i Mr. Scandis Funpark!

Kan du holde dig på benene og få din modstander ned på måtten? Prøv kræfter med Funparkens nyeste aktivitet, der byder på massevis af sjov til både store og små!

Mount Scandi - klatrebjerg med rutsjebane

Mount Scandi stikker op af legeverdenen som en stor vulkan. Men selvfølgelig udspyr den hverken lava eller sten. Det er bare et tosset bjerg, som du gerne må klatre op på. Der er to klatreruter med 40 håndgrebselementer, der gør det muligt at du når helt til tops. Hvis det alligevel ikke skulle lykkes, glider du blødt ned på jorden igen og kan starte forfra. Her er det virkelig sjovt at klatre, uanset om du er en professionel bjergbestiger eller bare ham, der altid falder på halen.

Speedy - gokart banen*

Banens biler bruger elektromotorer i stedet for benzin, så der er frit slag med hastigheder op til 10 km/h. Og der er iøvrigt intet at være bange for, alle biler er udstyret med automatiske stop og kan kun køre på selve banen.

*koster ekstra (1 x tur 7,50,- DKR / 5 x ture 30,00,- DKR)

Klettanien - klatrevæggen

På toppen af Klettaniens klatrevæg kan du indånde frisk alpeluft. Men pas nu på, lige straks er du nede igen, på numsen, selvfølgelig uden skrammer og bare for sjov. Sikkerheden er i højsædet i Mr. Scandis Funpark - ligesom det at have det sjovt. Det går stejlt opad med fire klatreseler, der sørger for, at du ikke kan falde ned, men bliver gelejdet stille og rolig tilbage på måtten for foden af bjerget.

T-Wall - er du hurtig?

Se hvor hurtig du er på den nye T-Wall – eksklusivt i Mr. Scandis Funpark. Vær hurtig som et lyn og rør ved lysene. Det er sværere end du tror, prøv det selv!

Bullriding - vores rodeo-tyr!

Jippie yeah! Vores rodeo-tyr er noget for både voksne og børn. Opdag hvor meget cowboy eller cowgirl der er i dig og tage en tur på tyren. Tyren har forskellige hastigheder, så at virkelig alle kan nyde turen.

Kickatien - gi' bolden et los

Her er der bold for alle pengene. Er du rigtig fodboldgal? Her kan du spille bold uanset vejret, hvadenten det regner eller sner. I Kickatien garanterer fodboldbordene for sjov og leg uanset årstiden. Har I f.eks. lyst til en venskabskamp mellem Danmark og Tyskland?

Mini-Scandi - for de små besøgende

Bløde skumgummimåtter, store Lego soft-sten, en mini hoppeborg og sjove bolde - i Mini-Scandi har de små besøgende mellem 1 og 3 år det rigtig sjovt og er til sidst trætte og godt tilpas. Der er også en lille Bobby-car bane, hvor selv de mindste kan blive rigtig hurtig "til bens".

Wababbien - den kæmpestore hoppepude

Hvis du ikke kan få nok af hopperi, skal du prøve en tur i Wababblien! Den store hoppepude er skøn at hoppe, slingre og blævre rundt på. Hvis du først sætter den igang, holder den aldrig op med at blævre, det er virkelig sjovt.

Tramponien - trampolinernes verden

Der er mange trampoliner at vælge imellem til både børn og voksne. Her kan du bruge dine kræfter, alt hvad du har lyst til og se, hvor akrobatiske dine luftspring kan blive. Der er ialt 8 trampoliner i Tramponien. Det er et hammergodt sted for børn at boltre sig alt, hvad remmer og tøj kan holde og bruge fantasien til rejehop og badutspring.

Rollando - rullerutsjebanen

Rullerutsjebanen er bare fed fornøjelse med sin hele 9 meters længde. Der er to baner, hvor du kan drøne ned ad for fulde speed. Men uanset hastigheden er det helt sikkert, at du får lyst til at tage turen forfra, så snart du er "landet". Men før du igen har fri bane til at drøne dernedad, skal du klare de forskellige klatrestationer. I Rollando har vi nemlig foruden den kæmpestore rullerutsjebane oså klatre- og kravlebaner i det høje klatretårn, foruden et "badeværelse" med flere tusinde bolde - i stedet for vand!

Shopping